Faglig Beskrivelse
Stjernerne
Formål og fokus
Stjernene er en gruppe i et stort og levende hus, hvor der er mange mennesker og aktiviteter i gang. Vi er en aktiv og mangfoldig gruppe, som tager udgangspunkt i både dagsform og aktiviteter i hele huset. Gruppen rummer borgere med meget forskellige behov – både fysisk og kognitiv støtte. Vores formål er at skabe en tryg, anerkendende og meningsfuld hverdag, hvor hver enkelt borger bliver mødt med respekt og omsorg. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes dagsform, ønsker og ressourcer. Der er altid plads til gode ideer, ønsker og behov. Vi tilpasser aktiviteterne, så de bidrager til borgernes trivsel og livskvalitet.
Vores aktiviteter
Vi deltager i fælles aktiviteter sammen med de øvrige grupper i huset – fx dans, boccia og bål.
For de borgere, som har behov for at blive i gruppen, tilbyder vi andre former for aktiviteter, som kan variere fra dag til dag. Det kan fx være:
- Gåture og cykelture
- Kreative aktiviteter
- Fodbad, håndmassage og neglelak
- Film og musik
- Boldspil og bevægelse i hallen
- Ture ud af huset som ofte er borgerønsker
Vi arbejder med at skabe balance mellem aktivitet og ro, men hos Stjernerne er der et miljø med sanseindtryk og socialt liv. Der kan forekomme mange lyde fra andre borgere.
Pædagogisk tilgang
Vores arbejde bygger på KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) og neuropædagogik. Vi fokuserer på at forstå den enkelte borgers ressourcer, kommunikation og behov – også når de er komplekse. Vi forsøger at skabe så meget forudsigelighed og tryghed som muligt ved hjælp af vores dagsprogram, hvor vi planlægger dagen. Vi møder borgeren med nysgerrighed, anerkendelse og respekt, og arbejder bevidst med relationer, tryghed og tydelig kommunikation – både verbal og non-verbal.
Målgruppe:
Stjernernerne er for borgere både med fysiske og/eller kognitive udfordringer, som har behov for støtte i et aktivt miljø. Gruppen passer til borgere, der trives med nærvær, fællesskab og aktivitet, men som også kan have brug for roligere stunder i løbet af dagen.